Skuldermassage


Få løst op for ømme skuldre!

De fleste af os kender det godt: Et tryk på muskler i skuldrene, og vi kan mærke ømhed i musklerne!

Det er tegn på myoser i skuldrene, og der er ofte myoser ved skulderbladene. Skulderspændinger kan også udvikle sig til at give spændingshovedpine, som også kan behandles med massage. Spændinger og ømhed i skuldrene hænger ofte også sammen med spændinger i nakken, og øvre del af brystkassen., så jeg vil ofte lave nakkemassage og brystkassemassage sammen med en skuldermassage.

Hvordan foregår skuldermassage?

Når du kommer hos mig, vil jeg først høre, hvor du oplever spændinger i skuldrene. Dernæst vil jeg søge med tryk at lokalisere, hvor der er myoser og spændinger. Så vil jeg give dig en massage med dybe tryk og stræk, så vi kan få løsnet op for dine muskelinfiltrationer og få lettet dine smerter i skuldrene, og der igen kan komme blod og ilt igennem til de berørte områder.

Hvis dine muskelinfiltrationer har bredt sig til andre områder af nakke og ryg eller brystkasse, vil jeg som regel også give disse områder en form for behandling for at få stoppet spændingerne i din krop.

Hvad er årsagen til skulderspændinger og hvad kan du gøre?

Den mest almindelige årsag til skulderspændinger og skuldersmerter er stillesiddende arbejde og dårlige arbejdsstillinger, men kan også skyldes hårdt og belastende fysisk arbejde. Når du får massage hos mig, vil jeg i forbindelse med massagen tage en snak med dig om dine daglige arbejdsstillinger og søge at rådgive dig om ændringer af vaner, så du fremover kan nedsætte risikoen for forkert belastning af skuldrene.

Jeg har lang erfaring fra at massere og behandle medarbejdere i større danske virksomheder, så jeg kender problemerne med forkerte arbejdsstillinger.

Bestil en tid til skuldermassage

Skriv til mig nedenfor, så kontakter jeg dig inden for kort tid, så du vi kan aftale en tid til behandling af dine skuldre. Du er også velkommen til at ringe til mig på tel. 2620 1222 for at bestille en tid eller for at høre mere om behandlingen.

Første behandling varer 1 time og koster kr. 600

Fin vej til os!

Shantosh Yoga & Massage

Belgiensgade 3
2300 København S

Tel. 2620 1222